onsdag den 2. juli 2014

Fødselsdag

Så har jeg sørme også prøvet, at have fødselsdag på SFO'en - i dag er nemlig min dag. At 70 børn sidder og synger fødselsdagssang for mig, det rør mig sgu! Skønne unger! De kan sgu godt røre en, og gøre en utrolig glad helt inde fra. De har hele dagen rendt rundt og sagt "tillykke Mette" og "hvor gammel bliver du, Mette?" - og så har jeg fået tonsvis af fødselsdagskrammere fra alle børn i dag.
Det har været sådan en god dag, med alle de glade smil og skønne unger. Fødselsdag skulle man måske have noget oftere?!