PALS ifølge en studerende

Jeg er pædagogstuderende i et indskolingshus, hvor jeg indgår i dagligdagen på SFO’en og hver torsdag og fredag i skolen. Da jeg startede var PALS en ny ting, jeg havde aldrig hørt ordet før og kendte ikke noget til det. PALS står for Positiv Adfærd i Læring og Samspil. Det gik hurtigt op for mig, at det var noget med at være positiv i dagligdagen og være opmærksom på at sige mere ja, end at sige nej. At ligge vægt på det positive i stedet for det negative. Som en pædagog sagde til mig, ”det er ligesom at give en hundekiks til en hund”, den kan jeg sagtens se. 

De første mange måneder var jeg meget i tvivl om PALS, vi talte om det til vejledningerne og jeg var med til PALS-møderne vi havde, både på SFO’en og med lærerne. Jeg var stadig i tvivl. Når man skulle have børnene til at rydde op på legepladsen, var det første de spurgte om, ”får vi så et PALS-kort?” hvor jeg straks sagde, ”øhm, nej?” ”Hvad får vi så?” sagde de lyn hurtigt. Jeg prøvede at forklare dem, at man ikke altid skal have et eller andet for at hjælpe med noget eller gøre noget for nogen. Nogen gange skal man hjælpe lidt til. Det kunne de godt se, men de der PALS-kort trak stadig i dem. De vil have de der PALS-kort. Og det er jo fordi, de får en belønning i klassen når de har fået x antal PALS-kort, fx i min 1.klasse skal de have 400 PALS-kort før de får en PALS-belønning. PALS er simpelthen et belønningssystem, igen; en form for en hundekiks. Troede jeg… 

Jeg har med tiden i praktikken fundet ud af, at PALS er meget mere end ”bare” en hundekiks. PALS er en adfærd vi som voksne, skal have over for børnene. Det er en anden form for anerkendende pædagogik. PALS giver mulighed for at skole og SFO kan samarbejde, da der bliver sat forventningstavler op i alle rum. På legepladsen, i kantinen, i gymnastiksalen, i faglokalerne og ja, selv på toilettet er der en forventningstavle. Disse forventningstavler bliver gennemgået i klasserne, når der kommer nye op. Mens jeg var i praktik kom der en forventningstavle op der hedder, ”på tur” – så er det simpelthen hvad vi som skole forventer af børnene når vi går på tur og vi er ude sammen med dem. PALS bruger meget ordet, ”forventer”. Vi som voksne, forventer at børnene gør dette, de skal ikke – vi forventer det. Sådan er det i hvert fald nogle gange lagt op, vi bruger selvfølgelig også ordet, ”skal” men ikke i samme grad, da ordet ”forventer” giver mere mening for børnene, da de har kendskab til forventningstavlerne. De der PALS kort kommer mere og mere til udtryk i min dagligdag, men det har taget nogle måneder for mig, at få ind hvad jeg skal give dem for, hvornår man giver dem og hvorfor vi giver dem.